Mohair by Canard
Bouclé garn
Kategori:
Super blødt mohairgarn med løkker.
Kan strikkes på store pinde.
Løbelængde ca. 170 m pr. 100 gram garn.
100 gram pr fed (Skeins)
50 gram pr bold (Donuts) (Du modtager 2 x 50 gram bolde, så det svarer til de 100 gram der almindeligvis er i ét fed.)
Produktbilledet af garnet illustrerer om den pågældende farve kommer som bold eller fed.
Det ideelle garn til store og vamsede trøjer, cardigans og sjaler, huer, luffer mm. eller som effektgarn i strik med andre garntyper. Ensfarvet og håndfarvet (flerfarvet).
Dette bløde garn egner sig til strik uden mønster, da garnets struktur i sig selv giver en stor effekt. Garnet vælges ofte af strikke nybegyndere, da uregelmæssig strikning ikke ses så tydeligt på det færdige arbejde. Huer, tørklæder, halsvarmere og luffer kan strikkes af bare ét bundt. Få ideer til dit næste strikkeprojekt her.
Bouclé mohair garnet har alle mohairens fantastiske egenskaber. Det holder dig varm når det er koldt og er stadig behageligt, når det er koldt. Det er vand og smudsafvisende på grund af den glatte overflade som fibrene har.
Bouclé Mohair er et naturprodukt fra sydafrikanske Mohairgeder. Bouclé garn er karakteriseret ved de mange små løkker i garnet. Det fremstilles af en lidt grovere fiber kvalitet end Kidmohair, men er meget lækkert og blødt og af høj kvalitet.
Hvis man ønsker at bevare løkkerne i det færdig strikkede arbejde, anbefales det til beklædning, der ikke udsættes for konstant og vedvarende slitage, da løkkerne i så fald vil blive revet op. Dette ændrer dog ikke på, at trøjen er super behagelig samt lun og let. Bliver løkkerne revet op efter en tid, vil trøjen fremstå med et nyt og ekstra vamset udtryk som en op børstet trøje.
Bouclé Mohair garnet findes i et bredt farvesortiment, både som ensfarvet og i de spraglede og populære mix-typer, der indfarves i hånden. Garnet består af 78 % mohair, 13 % merino og 9 % nylon.
Fakta om håndfarvet garn.
Alle vore garner som er flerfarvede, er håndfarvet. Dette indebærer, at der altid vil være en risiko for variation fra bundt til bundt, også selv om det er samme partinummer. Vi kan derfor ikke garantere at et færdigt strikke arbejdet fremstår uden farvevariationer.
Vores håndfarvede bouclé garner farves efter to forskellige metoder.
- Farverne påføres garnet med svampe
Der farves kun få bundter af gangen, hvilket er årsagen til mulige afvigelser. Vi har partinummer på disse, hvilket dog ikke er en garanti for at farverne er 100% ens fordelt. - Farvning ved at dyppe garnet i beholdere med farver
Disse garner har betegnelsen LE efter farvenummeret. Der farves kun 5 kg af gangen. Garn der er dyppet i samme omgang, har ikke store variationer. Vi har ikke partinumre på disse garner. Ved en bestilling, leveres altid kun fra samme dyp. Ved genbestilling kan det ikke garanteres, at det er fra samme dyp.
Strikkefastheder for kombinationer af vores garner
HUSK, strikkefastheden er individuel fra person til person. Det er derfor vigtigt altid at lave en strikke prøve. De viste strikkefastheder i skemaet, er målt i glatstrik. Vælger du en anden pindstørrelse end den i skemaet, vil maskeantallet være anderedes på 10 cm. Hvis man strikker med flere tråde, vil strikkefastheden også være anderledes. Vi anbefaler, at læse skemaet for strikkefastheder herunder.
| Navn | Pind | 10 cm x 10 cm |
|---|---|---|
| Brushed Lace | 3 | 25 masker x 39 rækker |
| Brushed Lace + Brushed Lace | 3 | 25 masker x 31 rækker |
| Brushed Lace + Single | 3 | 26 masker x 33 rækker |
| Brushed Lace + Double | 4 | 22 masker x 29 rækker |
| Brushed Lace + Boucle mohair | 5 | 17 masker x 24 rækker |
| Single | 3 | 25 masker x 39 rækker |
| Single + Single | 3 | 24 masker x 33 rækker |
| Single + Double | 4 | 23 masker x 29 rækker |
| Single + Boucle mohair | 5 | 17 masker x 24 rækker |
| Double | 3 | 27 masker x 35 rækker |
| Double + Double | 5 | 19 masker x 28 rækker |
| Double + Boucle mohair | 6 | 15 masker x 20 rækker |
| Boucle mohair | 5 | 17 masker x 24 rækker |
| Boucle mohair + Boucle mohair | 6 | 14 masker x 21 rækker |



















