Brushed Lace – Et luksuriøst garn fra Mohair by Canard

Brushed Lace – Et luksuriøst garn fra Mohair by Canard
Hos Von Broich Mohair ApS, virksomheden bag brandet Mohair by Canard, har vi i over 30 år arbejdet passioneret med mohair. Vores sortiment består i dag af fire forskellige mohairgarner:
- den glatte Single kid mohair (1-trådede kidmohair)
- den glatte Double kid mohair (2-trådede kidmohair)
- den karakteristiske Bouclé mohair
- den børstede mohair Brushed Lace
Selvom Brushed Lace er den yngste i sortimentet, er det garnet, der de seneste år har opnået størst popularitet blandt både designere og strikkere. Mange vil kende denne type garn som det, der i daglig tale ofte kaldes Silk mohair. Men hos Von Broich Mohair har vi bevidst valgt at bruge et navn, der mere nøjagtigt beskriver, hvad det er. Det handler om ærlighed, præcision og kærlighed til materialet.
Hvad er Brushed Lace?
Brushed Lace er en fin og let garnkvalitet, som består af en blanding af fine kid mohair (72 %) og morbærsilke (28 %). Garnet er karakteriseret ved sin florlette struktur og børstede overflade, hvilket giver det et karakteristisk luftigt udtryk og en silkeblød følelse mod huden. Brushed Lace er typisk spundet som et lace-garn, hvilket betyder, at det er meget tyndt og velegnet både til alene-strik og som følgetråd.
Garnet egner sig særligt godt til lette bluser, sjaler, feminine sweatre og luftige accessories. Brushed Lace kan enten strikkes alene for et florlet og elegant resultat eller sammen med andre garner for at tilføje blødhed, struktur og en anelse shine.
Hvorfor kalder vi det Brushed Lace – og ikke Silk Mohair?
Vi bliver ofte spurgt, hvorfor vi vælger at kalde denne garnkvalitet for Brushed Lace, når stort set alle andre kalder den type garn for Silk mohair. Svaret er enkelt: Vi ønsker at være præcise og ærlige i vores navngivning – og vi er nørder, når det kommer til mohair.
Betegnelsen Silk mohair giver ofte et lidt misvisende indtryk. Mange tror fejlagtigt, at “silk” i dette tilfælde beskriver mohairens kvalitet – at det skulle være en særlig fin eller ekstra blød mohair. Men det er ikke tilfældet. “Silk” refererer alene til, at mohairfibrene er blandet med silke. Den reelle kvalitet af mohairen handler derimod om helt andre faktorer.
Hos Von Broich Mohair har vi derfor valgt navnet Brushed Lace, fordi det er en mere teknisk og objektiv beskrivelse: Garnet er et lace weight garn, og det har en brushed (børstet) overflade. Kort og godt. Vi kunne naturligvis have kaldt det Brushed Mohair and Silk Lace, men det ville være unødigt langt og gentagende, især når hele vores sortiment allerede er baseret på mohair.

Kvalitet i fokus – fra ged til garn
Et garns kvalitet afhænger ikke kun af, hvilke fibre det er lavet af, men også af hvordan det er fremstillet. Hos Von Broich Mohair starter vores kvalitetsrejse helt tilbage hos mohairgeden (Angora goat) – det er nemlig fra den, mohairfibrene kommer.
Den vigtigste forudsætning for en god kvalitet af mohair er, at det kommer fra sunde geder, der trives godt. Til Brushed Lace bruger vi fine kid mohair som er fra de første klip fra unge geder. Det er herfra det fineste og blødeste mohair kommer og som er velegnet til sart hud og luksuriøse tekstiler. Men selv den bedste fiber kan gå tabt i spindeprocessen, hvis den ikke behandles korrekt. Derfor samarbejder vi kun med de dygtigste spinderier, som kan forædle fibrene med den nænsomhed og præcision, de fortjener.
En vigtig indikator for fiberens kvalitet er dens micron-værdi (my). Dette angiver fibrenes tykkelse målt i tusindedele af en millimeter. Fine Kid mohair ligger typisk mellem 24 og 28 micron – og jo lavere tallet er, jo finere og tyndere er fiberen. Længden på fiberen spiller også en stor rolle. For korte fibre kan give en “piggende” fornemmelse på huden. Alle disse tekniske detaljer er vigtige, men ofte for avanceret for den almindelige garnbruger. Derfor lader vi i stedet vores garn tale for sig selv – og vores kunder bekræfter det ofte med sætningen: “Hvorfor er jeres garn så blødt?”
Læs mere om fibrenes struktur i blog indlægget her.
Vi mener, vi har ramt den perfekte balance af tykkelsen og længden på mohair fibrene samt mængden af silken i Brushed Lace for nå et sted, hvor det for strikkeren bedst kan betale sig i pris og kvalitet.
Kilder:
https://ausmohair.com.au/mohair-preperation/mohair-classing/
https://mohairproducers.co.nz/angora-goat-farming/classing-guidelines/
Bæredygtighed og ansvar
Vi er stolte af at producere garn, der både er smukt, funktionelt og etisk ansvarligt. Vores filosofi er, at ægte bæredygtighed kræver produkter, der holder i mange år, og som samtidig tager hensyn til både dyr, mennesker og miljø.
Derfor arbejder vi tæt sammen med vores leverandører for at sikre ordentlige arbejdsforhold i produktionen og god dyrevelfærd hos avlerne. Vi tror ikke på kompromis, og vi mener, at god kvalitet koster. Til gengæld får man et garn, man kan stole på – både i forhold til ydeevne og oprindelse.
Brushed Lace i praksis
Brushed Lace fra Mohair by Canard fås i et bredt udvalg af smukke farver – fra dæmpede naturtoner til klare pangfarver. Uanset om du strikker efter opskrift eller improviserer dit eget design, vil garnet give dit projekt et løft i både elegance og komfort.
Et enkelt nøgle rækker langt, og det er ideelt til at eksperimentere med strukturer, flerfarvestrik og teksturer. Garnet kan kombineres med vores andre mohairkvaliteter eller med uld, alpaca og andre fibre for at skabe unikke resultater.
Konklusion
Brushed Lace er mere end bare et smukt garn – det er resultatet af mange års erfaring, teknisk viden og ægte kærlighed til mohair. Hos Von Broich Mohair ønsker vi ikke at gå på kompromis med kvalitet, og vi er stolte af at kunne tilbyde et produkt, der både er eksklusivt, bæredygtigt og alsidigt.
Næste gang du står med et nøgle Brushed Lace i hånden, så mærk blødheden, betragt glansen, og husk: Det er ikke bare garn. Det er et stykke håndværk, spundet med respekt for både dyr og mennesker – og med øje for detaljen.








