Om mohairgeden

[section] [ux_banner height=”38%” bg=”769″ bg_overlay=”rgba(0, 0, 0, 0.2)” bg_pos=”70% 17%”] [text_box width=”56″ width__sm=”85″ width__md=”52″ animate=”fadeInLeft” position_x=”50″ position_x__sm=”10″ position_y=”30″ position_y__sm=”90″ text_depth=”1″]

Historien om mohairgeden

Mohairgeden er kendt for sin fantastiske karisma og charme. Dens hår er unik for dens enestående egenskaber.

[/text_box] [/ux_banner] [row] [col span__sm=”12″]

Et lille livligt og nysgerrigt dyr

Mohairgeden er et lille livligt og nysgerrigt dyr. Den er tillidsfuld men samtidig også egenrådig.


Mohairgeden stammer oprindeligt fra Centralasien, hvor den i årtusinder har leveret varm mohair til mennesker i Himalaya. Senere i historien finder man Mohairgeden i Lilleasien, hvor tyrkerne fik øjnene op for mohairens enestående egenskaber. I Tyrkiet, nærmere betegnet i højlandet omkring Ankara (tidligere kaldt Angora), holdt man geden som tamdyr. I begyndelsen var de smukke og glansfulde mohairprodukter forbeholdt de rige sultaner. Sidenhen blev det et eftertragtet produkt i hele verdenen.

Da Mohairgeden kom til andre dele af kloden opstod navnet Angoraged pga. dens herkomst. I de fleste lande kaldes de i dag for Angorageder, men dyrets oprindelige betegnelse er Mohairged. Det skal nævnes at angorauld intet har med disse geder at gøre, da angorauld kommer fra angorakaniner.

Pga. mohairens isolerende egenskaber kan geden tåle såvel høje som meget lave temperaturer. Fra naturens side har en mohairged ingen behov for fedt. Håret har en glat overflade med krøller og bølger, hvorved vand og snavs preller af. Den glatte overflade på mohairgedernes hår adskiller sig fra fårets fibre (uld), hvor overfladen er ru og derfor behøver fedt (lanolin) for at sky vand. 
Ud over at være vand- og smudsafvisende er det forædlede hår elastisk og slidstærkt pga. krøllerne og bølgerne.

Mohair er derfor et eksklusivt materiale som vi er stolte af at føre i butikken, hvor vi tilbyder blandt andet strømper og garn af mohair.

 

De første mohairgeder kom til Danmark i 1987 fra New Zealand.

I 1987 kom de første geder til Danmark fra New Zealand. Disse var af den Australsk-asiatiske linje og den mohairged der lignede den oprindelige mohairged mest. Den var stort set uden fedt i pelsen og var derfor altid fin ren og hvid. Den var frugtbar, men producerede ikke voldsomt meget mohair. Midt i 90’erne fik vi i Danmark mulighed for at importere mohairgeder af Texas- og Sydafrikansk linje, igen via New Zealand. Disse typer var knap så frugtbare, men kunne levere dobbelt så meget mohair og af finere kvalitet. Den Sydafrikanske mohairged var absolut den bedste.

I de følgende år blev de tre linjer i mange lande krydset for at optimere produktionen, men det er indtil videre ikke lykkes nogen at overgå den ”rene” Sydafrikanske mohairged. Sydafrikanerne har været utrolig dygtige til avlsarbejdet og har samtidig kunne tilbyde gederne super gode levevis og dermed stressfri betingelser, der har stor betydning for kvaliteten af mohair.

Et lykketræf for Sydafrikanerne

Mohair er i dag en af verdens mest eksklusive naturfibre. Over to århundreder er den sydafrikanske mohair forædlet til et produkt af højeste kvalitet.

Mohairindustrien i Sydafrika blev grundlagt ved et lykketræf i 1838, da sultanen i Tyrkiet sendte tolv kastrerede bukke og en hunged til Sydafrika. Hvad sultanen ikke vidste, var, at hungeden var med kid. Kiddet viste sig at være en buk, og derved etableredes avlen i Sydafrika.

Bæredygtig Produktion

I dag udgør mohairgederne en central del af industrien i Karoo-regionen på Sydafrikas østlige kap. Udover mohairs umiddelbare kvaliteter er den også en vedvarende ressource, der er med til at skabe en bæredygtig produktionskæde mellem mennesker og dyr og, ikke mindst, langsigtet fremgang i Karoo-regionen.

 

 

Gederne klippes

Gederne klippes 2 gange årligt. Som regel forår og efterår. Mængden svinger fra 1 til 6 kilo pr. klip afhængig af alder, køn og linje. Mængden stiger med alderen for at toppe på et tidspunkt ved 4 til 5 års alderen, hvorefter udbyttet falder. Den fineste mohair fås fra kiddene ca.18-24µ (1 µ = 1/1000mm). Med alderen bliver hårene grovere.

Geder og bukke kommer i brunst om efteråret. Inden løbning fjernes kiddene fra moderdyrene. Kiddene er som regel afvænnet på naturligvis på det tidspunkt. Gederne læmmer efter ca. 5 måneders drægtighed og de nyfødte kid vejer 2 til 4 kilo.

Mohairens egenskaber:

Silkeblød
Varm
Glansfuld
Slidstærk
Varmeregulerende
Smudsafvisende
Vandafvisende
Let
Antistatisk
Svært at antænde ved ild

Mohairgedens produkter

Da mohairgedens hår er et vidunderligt produkt, som kun de rigeste havde råd til før i tiden, er det blevet verdenskendt for dets luksuriøse kvalitet. Mohairens mange egenskaber gør at produktet er blevet brugt til forskellige tøj og klædesdele som sjaler, trøjer, strømper, plaider og tæpper.

Ud over hårene på geden, som kunne klippe 1-2 gange om året, kunne mohairgedens skind bruges, da hårene er silkebløde at ligge eller sidde på mens og hornene fra geden blev lavet om til smykker, knapper og bestik. 

Mohair kommer fra mohairgeden og er kendt som ’diamanten’ inden for naturlige fibre. Uden for Danmark kaldes geden angoraged. I årtusinder har mohairgeden leveret varm mohair og overlevelse til menneskene i Himalaya – og siden over hele verden.

 

[/col] [/row] [/section]