Gratis levering til Danmark ved køb over 800 kr.
Historie og tidslinje
Siden 1992 har vi ejet gården på Bratbjerg 64. Du kan nedenfor læse vores historie eller se vores tidslinje i billeder. Billeder fra før 1999 og efter 2008 kommer på et senere tidspunkt.
Tryk på en årrække for at gå til tidslinjen.
Begyndelse på eventyret
Von Broich Mohair startede i 1992, da vi tog springet fra storbylivet til livet på landet. Vi havde fået vores første barn og drømte om at give ham og eventuelt kommende børn mulighed for at vokse op tæt på naturen. Kort forinden havde vi hørt om mohairgederne. Disse små søde dyr, hvis fine hår kunne bruges til et stort udvalg af lækre tekstiler, skulle blive kilden til et spændende projekt.
Vi læste alt hvad vi kunne finde om mohair, dyrefibre i almindelighed og geder. Mente vi var verdensmestre i gedehold, da vi købte landets ældste besætning på ca. 160 geder inklusiv nogle få geder af andre racer.
Læs mere om mohairgeden (broken)

Vi blev klogere
Først på dette tidspunkt skulle vi til virkeligt at lære. Lort under neglene, geder der krævede speciel behandling og søvnløse nætter lærte os, at der skulle andet og mere til end teori. Men vi lærte og belønningen kom hvert forår, når stalden vrimlede med yndige og sjove gedekid der hoppede rundt i de tidlige solstråler.
Alt besværet lønnede sig
Efter få år var vi, om end ikke verdensmestre, så blandt landets bedste avlere og producenter af rå-mohair. To år i træk, kunne vi bryste os af, at have bedste buk på individprøvestation og indtil vi stoppede med selv at producere rå-mohair, kunne vi levere en super fin mohair til produktionsstederne.

Landets største gårdbutik med mohair
Oprindeligt var planen at producere og sælge rå-mohair, men allerede efter få uger med gederne, blev vi kontaktet af lokale turistkontorer, der opfordrede os til at vise dyrene frem. Vi indvilligede og på et lille bord i stalden ved gederne, lagde vi nogle få færdigt producerede mohairprodukter.
Gæster ville købe og vi så en ny vej åbne sig. Forædlingssteder i hele verdenen blev kontaktet og de bedste udvalgt til at forvandle rå-mohairen til færdige tekstiler. En forening for mohairavlere i Danmark og senere et firma blev stiftet for at varetage indsamling, sortering af mohair samt forædlingen via de udvalgte produktionsfirmaer.
Der skulle ikke gå mange år før vi fik udviklet salget så meget, at Von Broich Mohair blev landets største gårdbutik med mohairprodukter og besøgsgård med mohairgeder.
Kærlighed til naturens kvaliteter
Hele vejen igennem har nogle af vores nøglebegreber været dyreetik og kvalitetsprodukter. Det er med Mohair som med andre naturprodukter, nemlig grundkimen skal være i orden for at opnå et virkeligt kvalitetsprodukt. Den daglige pleje af dyrene samt avl og kendskab til gedens naturlige levevis, er af største vigtighed.
For få år siden måtte vi erkende at vores rygge ikke længere kunne holde til klipning af gederne. Klipning af mohairgeder er en kunst.
Af hensyn til gederne, ønskede vi ikke, at andre skulle gøre det. Gederne blev solgt, men butikken fortsætter. I dag indkøber vi færdige mohairprodukter gennem de samme kanaler som vi benyttede os af, da vi selv producerede rå-mohair. Vi ved af erfaring, at disse producenter lægger vægt på de samme værdier som vi gør.
Børnene der i de første år blev til to, er nu flyttet hjemmefra. Vi realiserede en drøm, som gav hele familien fantastiske oplevelser og lærte os alle at se muligheder efterhånden som situationer opstår.

Da gederne blev solgt, troede vi at butikken måtte lukke, men mange af vores faste kunder gennem mange år ville stadig handle, så vi besluttede os for at føre den videre. Vi er i dag meget glade for, at vi bevarede butikken og ser frem til at byde dig velkomme på gården, hvor det hele startede eller her på nettet.
1999
Von Broich Mohair fik mulighed for at vise en masse nye produkter frem for de besøgende. Gederne på marken er lige så nysgerrige som altid. Første år med digitale fotos.
Plaider fra 1999

Gederne på marken

Nye huer og plaider

Tykke mohairstrømper
2000
Ligesom for de fleste var 2000 lidt specielt. Årtusindeskifte og mulighed for at udvide. Vi var godt klar over at, hvis vi kunne holde i 8 år, så kunne vi holde endnu mere.
Luksus mohairplaider

Maria i hendes es

Ensfarvede plaider

Kid i bed
2001
Som altid skete der igen meget på gården. Dyrene fik unger, familien fik hunde og marken var fyldt med solsikker. Et lille eventyr for os og vores turister.
Abby og Gry

Kælegeder

Små kyller

Solsikkemarken
2002
10 år og vi var stadig strong going! Butikken var fyldt med lækre produkter. Dette år havde vi en hollands praktikant på gården som var enormt engageret i dyrene.
Butikken er fyldt

Klipning

Manicure

Juletid
2003
Blomsterne sprang ud og sommeren blev skøn for både os og dyrene. Annette og Kirsten var atter modeller for vores produkter. Juletiden blev fejret med julelys og juletræ!
Basil Bomstærk

Slag af mohair

Mohairslag

En hvid jul
2004
Året gik med meget arbejde. Vi anlagde nye indkørsler, græsplæner og álleer. Alle mand var sat i arbejde, selv nabodrengene kom og hjalp til.
Gedehyrden

Ny indkørsel

Gravearbejde

Hyrdehunden
2005
Efter en voldsom storm om foråret, hvor en del af vores skov væltede, plantede vi nye træer. Den brænde holdte os varme om vinteren mange år fremadrettet.
Stormvejr i Danmark

Nyplantede træer

Grønt igen

Træning af hund og geder
2006
Nye muligheder for at sidde og spise madpakker, og samtidig se geder, heste og andre dyr på gården. Vi gravede en sø. Søens hovedfunktion var at opsamle noget af det regnvandet, så alt ikke var oversvømmet.
Selfie

Udgravning af søen

Rengøring af stald

Husk solcremen!
2007
Hvert eneste år skulle der ske noget nyt og spændende på gården. Dette år stod den lille græsplæne for skud. Da børnene efterhånden var blevet for store til gynger, valgte vi at fjerne stativet og anlægge ny græsplæne.
Der fejes stald hver dag

Ny græsplæne igen!

Spejlbillede

Indendørsarbejde
2008
Stilhed før stormen ... 2008 var et stille år, stadig gang i butikken med nye garner og mulighed for at klappe en ged på marken.
Bouclé garn

2-trådet kidmohair

Horn
